+45 7027 7024

Udfordringen for dansk iværksætteri 

30 Sep 2014

Udfordringen for dansk iværksætteri

Udfordring nr. 1 for det danske samfund er at skabe nye private arbejdspladser. I den forbindelse må vi nytænke måden vi finansiererer  opstartsvirksomheder på. Dette gælder for virksomheder i almindelighed og i særlig grad for SynteseBiologi som vil kræve massive investeringer i løbet af en lang årrække, hvor privat og offentlig kapital skal samarbejde om at skabe både industri og følgeindustri i fællesskab.

Vi kan konstatere at der ikke er mangel på talent, ideer eller kompetencer i Danmark. Der hvor problemerne primært opstår er i forbindelse med kommercialisering af vidensbaseret produkter, populært kaldet the valley of death,  og kan opdeles i en række hovedproblemer:

  • Meget lille hjemmemarked
  • Ringe eller ingen adgang til risikovillig kapital
  • Mange møder – få beslutninger
  • Forkert iværksætterkultur – for stærk fokus på risiko og fejl

Dette betyder:

  • At der ikke eksisterer privat venture i Danmark af nogen betydning. Der er så at sige intet “marked” for ideer.
  • Gode ideer bliver sjældent omsat i virksomheder og de bliver endnu sjældnere omsat i internationale successer.
  • Ingen danske IT eller Biotekselskaber på Nasdaq.

Der er meget der tyder på at dette ikke kun er en dansk udfordring, men en europæisk.

Det danske økosystem er præget af en klientgørelse af iværksætteren hvor man går til “audition” i et system med sparsom kapital, som ikke er centreret om iværksætteren. Der er i høj grad tale om et system hvor iværksætteren er i periferien.

I og med at der gennemføres et så relativ begrænset antal aftaler i Danmark er fokus præget af at entreprenøren skal skrive forretningsplaner og der er stærk fokus på risiko. De forskellige offentlige seed kapital fonde får penge for at gennemgå en iværksætters forretningsplan, som kompensation for deres medgåede tid.

Det skaber for iværksætteren en falsk forhåbning om at ideen faktisk er værd at forfølge, det skaber med andre ord et “falsk” marked for ideer.

I Silicon Valley, som med opland tæller omkring 3 millioner mennesker, har man, efter 50 år, haft held med at opbygge et økosystem baseret på fortrinsvis privat kapital, som sætter iværksætteren i centrum.

I tæt samspil med blandt andet Stanford har Silicon Valley været igennem 8-9 teknologiske cyklusser, hvor de hver gang har været eller er blevet global førende.

Det er først og fremmest adgangen til kapital samt det store amerikanske hjemmemarked, der er forudsætningen for at Silicon Valley er lykkedes med at etablere et selvkørende finansielt økosystem, som kan tage risiko i en skala som overgår de fleste nationers evne.

Skærmbillede 2014-09-28 14.02.58

Men eksistensen af mange forskellige typer reel kapital gør også at der findes mange veje til kapital. Business Angels, super angels og masser af Venture fonde.

Adgangen til rådgivning af globalt førende rådgivere, eksempelvis advokatbureauet DLA Piper, på no-cure no-pay basis, giver iværksættere i Silicon Valley et uvurderligt forspring.

Også bankerne spiller en anden og central rolle i rejsning af kapital. I Danmark spiller bankerne ikke længere nogen rolle for finansiering af opstartsvirksomheder. Ihvertfald ikke i nævneværdig grad. Det er primært kun som formidler af realkreditlån eller anden personlig kaution. Dette system gør at Danmark – qua sin konkurslovgivning – ofte kvæler iværksætteren inden man er igennem sin mesterlære. Typisk kan det kræve et par konkurser at lære at drive virksomheder. I USA er det at gå konkurs – eller ikke at lykkedes med et venture – et tegn på erfaring, og ses som et plus.

I USA vil man gerne se iværksætteren overstrække sine evner og overskride sig selv for i sidste ende at skabe verdensklasse produkter.

I Danmark er det modsat. Der er det forbundet med skam og personlig ruin. Dette hænger i høj grad sammen med at økosystemet ikke er selvbærende og derfor ikke kan bære den risikoligning der er forbundet med iværksætteri.

Bankerne i Silicon Valley spiller en rolle meget tidligere i en iværksætters liv. Der er funding af kassekreditter på businessplan niveau, og senere er der ikke blot fakturabelåning men også leveraging af dine kapitalmuligheder når du får fat i væksten.

Disse skaleringsprocesser er i Danmark meget vanskelige og sjældent noget kun én bank tager sig af. Vi har masser eksempler på store virksomheder der ikke har kunnet låne tidligt i deres vækstforløb, eksempelvis Jysk/Lars Larsen, selvom der var både proof of concept og proof of business.

Når bankerne i Silicon Valley kan tage den risiko er det fordi at iværksætteri er en del af deres DNA. De tjener pengene hjem når virksomhederne er modne og de kan tilbyde dem corporate finance etc.

Det er ikke fordi USA er bedre end Danmark, eller fordi danske banker driver dårligere forretninger end amerikanske. Det er fordi det amerikanske økosystem er selvbærende og derfor har indkalkuleret risikoen i ligningen.

Dette betyder ikke kun at Silicon Valley laver flere aftaler per indbygger, eller per iværksætter for det gør de med mangfoldige multipler. Det betyder også at den gennemsnitlige aftale på seed niveau i USA ligger på mellem 2,2 til 2,8 millioner USD. I Danmark ligger samme seed finansiering på 1,8 millioner Danske Kroner. Men jeg vil da egentligt godt stille spørgsmål om vi overhovedet har et ordentligt seed markedet. I Danmark funder vi tidligst ved early stage (proof of business) og her går Silicon Valley igennem loftet med et gennemsnitlig deal value på 4,8-6,4 millioner dollar. Og ja. Size matters!

Hvad kan vi gøre?

Dobbeltnotering på amerikanske børser som normen?

Danmark har ikke de muligheder for på samme måde at forfine samarbejdet mellem universiteter og privat kapital af ovenstående grunde. Derfor må vi kigge på hvilke andre nationer der med held og i samarbejde med Silicon Valley har kombineret høj viden med tiltrækning af kapital og skabelse af mange nye virksomheder og arbejdspladser.

Et land springer i øjnene. Israel.

De har formået at rulle endog temmeligt mange israelske virksomheder på den amerikanske børs. Det skyldes ikke kun stærke historiske bånd mellem de 2 lande. Det skyldes en bevidst opbygning af en iværksætterproces, hvor dobbelt notering af selskaberne er noget naturligt. Det gør at mange både er børsnoteret i Israel og i USA og dermed har adgang til 2 kapitalmarkeder.

Det er værd at se på om Danmark kan lære noget af den israelske tilgang til dobbeltnoteringer og på den måde fremskaffe mere risikovillig kapital til danske ideer.

I 2013 og 2014 har vi set en tendens til at danske biotek firmaer er blevet noteret i Norge, så der er på den front udvikling i perspektivet hos danske virksomheder. Desværre har resultaterne, blandt andet for Serendex, noteret i juli 2014, været alt andet end prangende. Atlantic Petroleum norske IPO har heller ikke været en succes endnu.

Hvis vi skal have et pulserende dansk erhvervsliv med mange startups herhjemme er København bestemt en interessant by, fordi den på mange måder virker. Der er velfungerende infrastruktur, verdensklasse mad, tryghed og godt miljø og der er et universitet der virkeligt har potentiale. Men det kræver meget mere dealflow end det vi har idag, og meget mere kapital.

Det er denne udfordring som politikerne skal løse. Og det kræver også et skift i mentalitet, som jeg heldigvis har registreret blandt de unge iværksættere, nu skal institutionerne så følge trop. Tak.